

Når regnen siler ned, er det ekstra vigtigt, at dine tagrender er rene, så de kan lede de store regnmængder væk. Hvis de er fyldt med blade, kan regnen ikke løbe ned mod afløbsrøret, og du risikerer derfor, at tagrenderne bliver fyldt, og at vandet løber tilbage under tagfladen. Det kan fugte husets konstruktion og skade udhængsbrædder. Derfor er det vigtigt at sørge for, at tagrenderne er helt rene.
Vi anbefaler, at du starter med at rense tagrenden for blade, gerne et par gange om året. Når vejrudsigten lover en stor mængde nedbør, kan det være en god ide at tjekke, at tagrenderne ikke er fyldt med blade og andet skidt.
I Fog kan du finde både arbejdshandsker, affaldsspande-/sække, skovl, børster og stiger.