
Ukrudt i græsplænen: Sådan fjerner du det bedst
Et af de mest centrale elementer i enhver have er græsplænen. Den optager et stort areal, og den giver plads til leg og sjov – til at løbe igennem havevanderen om sommeren eller bygge snemænd om vinteren.
Men der går hurtigt skår i glæden, for haven og græsplænen er ikke kun duften og synet af frisk, grønt og nyslået græs. Der er ubudne gæster i haven – ballademagere, som kommer frem, selvom vi ikke har bedt dem om det.
Vi taler selvfølgelig om ukrudt.
Du arbejder hårdt i haven for at få den til at se flot ud. Men det spirende ukrudt får hurtigt alt dit hårde arbejde til at virke spildt. Men det er der heldigvis råd for.
Læs med i dette blogindlæg om ukrudtsbekæmpelse i græsplænen.
Hos Fog er vi havemennesker helt ind til benet. Vi ser det som vores fornemste opgave at hjælpe dig med at holde have på bedste, mest effektive vis. Derfor fører vi kun kvalitetsprodukter, når det kommer til have og bolig.
Sådan kan du fjerne ukrudt i græsplænen
Der er mange gode tips til at fjerne ukrudt i græsplænen. Men et af de bedste er at forebygge, at ukrudtet overhovedet kommer.
I stedet for at bruge tid på at fjerne selve ukrudtet kan du med fordel arbejde på at fjerne ukrudtets vækstbetingelser.
For eksempel skal du være opmærksom, allerede når du anskaffer dig frø til græsplænen. Du skal være obs på, at jo billigere græsplænefrøene er, jo større risiko er der for, at der er ukrudtsfrø i blandingen.
Det betyder selvfølgelig, at der er større risiko for, at du kommer til at bøvle med ukrudt.
Når du har sået græs, er det vigtigt, at du holder øje med, om der er ”pletter” i plænen uden græs. Dem skal du fylde ud med græsfrø hurtigst muligt. Ellers er det oplagte huller for ukrudtet.
Et andet godt tip er at forebygge ukrudt med måden, du slår græsset på. Hvis du sørger for, at græsset altid er minimum 4 cm højt, så vil græsset skygge for jorden. Det betyder, at solen ikke vil kunne give liv til spirende ukrudtsfrø.
Ukrudtsmidler til græsplæner
Hvis du ikke har lyst til at bruge kemiske ukrudtsmidler, er der også mere naturlige midler på markedet. Dog ikke eddike, som et gammelt husråd siger. Læs mere om det i vores blogindlæg om ukrudtsbekæmpelse med eddike.
Du kan naturligvis altid fjerne ukrudt som mælkebøtter og vejbred med dine hænder – for eksempel med en mælkebøttefjerner.
Køb alt til haven og græsplænen online hos Fog
Vi fører vi alle slags produkter til haven – altid af højeste kvalitet og fra førende mærker såsom Ryobi.
Du finder motor-plæneklippere til de lidt større plæner, og havetraktorer til de helt store græsarealer.
Desuden finder du topklasses græstrimmere til at give din græsplæne knivskarpe kanter, og robotplæneklippere, som klarer ærterne for dig og giver dig mere kvalitetstid med familien.
Kig videre herinde i webshoppen eller kontakt vores dygtige personale på 4587 1001 eller ude i de fysiske butikker.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller hold dig orienteret ved at læse vores aviser og magasiner. Her får du altid de bedste nyheder, tilbud og tips, så du er klædt ordentligt på til havearbejdet.