Badeværelsestrends 2022
Badeværelset er et af de rum, som de sidste år har set stigende interesse fra os, når vi skal indrette hjemmet smukt. Her guider vi dig til trends, der kan hjælpe din indretning af rummet.
Vælg naturligt
Naturmaterialer er et super valg, når din indretning skal gøres luksuriøs. Med materialer som natursten, gør du badeværelset til noget helt specielt, og hvis du udnytter farvespillet i materialerne med møblerne, bliver rummet endnu smukkere.
Træ tilføjer det bløde
I stedet for kun at vælge hårde materialer såsom sten og fliser, så tænk på træ i din indretning. Ved at indføre en væg eller møbler i træ skaber du kontrast i rummet – men på en god måde, da det tilfører lidt nordisk varme og gør rummet blødere.
Tænk grønt
Træk planter indenfor i badeværelset. Det giver ikke kun en fantastisk effekt og kontrast, men det gør også dit indeklima bedre. Det er noget, vi alle sammen godt kan bruge.
Gør det personligt
Ud over de store valg som materialer, amarturer og toilet, så vis din personlighed på badeværelset igennem de lidt mindre valg. Det kan være små ting som valg af sæbe og håndcreme, indret dig med personlige fotografier og genstande, eller placer unikke plakater på væggene. Det bidrager til et rum, man føler sig velkommen i.