

Når det stormer i Danmark, er der stor risiko for, at din parasol vælter. Specielt hvis det er en stor parasol. Men det kan du undgå med disse tips.
Hvis du vil være helt sikker på, at din parasol ikke vælter i blæsevejr, så skal du investere i en tung parasolfod i god kvalitet. Mange parasolfødder – og særligt de billigere vandopfyldelige i plastik – er ikke tunge nok til at holde store parasoller oprejst. Så brug i stedet en parasolfod i sten eller granit.
En anden mulighed er at grave røret til din parasolfod ned i jorden, hvis indre hul passer til størrelsen på din parasolstang. Brug et pælebor for at få det ned i jorden. Så er du helt sikker på, at din parasol står fast. Det gør det dog sværere at flytte parasollen, og det vil gøre din parasol en del lavere i højden.
Vi anbefaler altid, at du slår din parasol sammen, når det blæser, uanset om du bruger en tung parasolfod eller har gravet røret ned i jorden. Hvis parasollen er udslået, er der meget større sandsynlighed for, at den vælter.
Hvis du hverken vil eller har mulighed for at bruge en tung parasolfod eller grave røret til din parasolfod ned, så kan du også vælge at pakke din parasol væk, når blæsten bliver truende. Det er et lidt mere krævende og gentagende arbejde, men når din parasol ligger ned, så er du sikker på, at den ikke vælter og bliver ødelagt.
Find din næste parasol iblandt vores store udvalg af parasoller her