Vedligeholdelse af havemøbler
3. maj 2022 Gør-det-selv Have & fritid Est. læsetid 7 min.
Del indlæg

Hacks: Sådan beskytter du dit træværk og havemøbler

Hvis du vil have mest mulig glæde af dit træværk og dine havemøbler, så er det vigtigt med ordentlig træbeskyttelse. Her er et hack at lave konstruktiv træbeskyttelse, hvor vi bygger os til længere holdbarhed for vores træ. Læs med og lad vores hacks komme dig til gode, så du kan nyde dit træværk i lang tid.

Konstruktiv beskyttelse af terrassen

Din terrasse har en vandret flade, der gør den sårbar over for regn, sne og fugt. Uanset hvor tæt du laver samlingen mellem dine brædder, vil der altid kunne løbe vand ned imellem, som starter forrådnelsesprocessen. Men hvis du laver dobbelt strøafstand og samler dine brædder ude over strøerne, vil regnvandet kunne løbe ned igennem til underlaget. Hvis du samtidig skærer samlingen skrå, så vil træet ikke være flosset og suge regnvand. Det giver et flot look og øget holdbarhed.

Konstruktiv beskyttelse af plankeværket

Normalt vil mange lister på et stakit være skåret flade, hvor endetræet vil modtage vand og gå nemt i forrådnelse. Beskyt i stedet listerne på dit stakit ved at skære skrå toppe, så regnvand let kan løbe fra. Du kan også dekorere toppene med smukke udskæringer efter smag og behag.

Konstruktiv beskyttelse af hegnstolper

Hegnstolper vil ligesom lister ofte være flade på toppen. Det betyder igen, at al det fugt og regn, der kommer, havner på den flade overflade, hvorefter træet relativt hurtigt vil komme til at rådne. Men ved at skære toppen skrå, sikrer du dig, at fugten kommer væk fra endetræet, da regnen nu kan løbe væk. Hvis du ikke vil skære i dine hegnstolper, kan du også vælge at lave en hat af træ i forskellige udformninger til din endestolpe. Det forhindrer regnvand i at komme ned i endetræet.

Sådan beskytter du havemøbler

Din havemøbler kommer typisk i et design, som er lavet til både at se godt ud og beskytte træet for at forlænge holdbarheden. Men du kan hjælpe med beskyttelsen og holdbarheden. Giv dine træmøbler og andet træværk olie – det forlænger træets levetid og gør det mere vand- og smudsafvisende. Du skal blot 1) rense, 2) slibe, 3) vaske, 4) overfladebehandle med grundolie og 5) overfladebehandle med træolie. Så får du et godt resultat.

Læs også her, hvordan du kan male dine træmøbler og give dem nyt liv

Del indlæg