30. oktober 2020 Gør-det-selv Est. læsetid 4 min.
Del indlæg

Videoguide: Vandskur din teglstensvæg

Synes du, at din murstensvæg trænger til et andet look end det, som mursten giver? Så kan du give væggen et nyt look med en vandskuring – helt selv. Du skal bare sørge for at skaffe de rette redskaber og materialer, og så er du i gang. I indlægget her får du et par nyttige tips med på vejen.

 

 

Hvad betyder det at vandskure?

Når man vandskurer, trækker man et tyndt lag puds på væggen, og når pudsen er fingertør, begynder man at pudse i cirkler med et filtsbræt. Med denne proces fjerner man noget af pudsen igen og efterlader et tyndt lag tilbage. Strukturen i stenen er stadig synlig og giver et flot look.

Udover at din væg får et nyt look, giver vandskuringen en vis beskyttelse mod vejr og vind. Den giver også et godt grundlag for en efterfølgende behandling med f.eks. maling.

Værd at vide, når du vil vandskure din væg

Det er vigtigt, at du rengør væggen, så der ikke sidder løse partikler, der efterfølgende gør, at pudsen falder af. Ved en efterbehandling er det desuden vigtigt, at du bruger den rigtige type maling.

Du kan bruge både Aalborg Portlands BASIS, MESTER eller RAPID cement. Som vist i videoen vil der være perioder, hvor den ene type er at fortrække i forhold til den anden, så sørg for at rådføre dig med en specialist.

Har du brug for hjælp til din cementmørtel?

Hvis du vil have den optimale styrke i din KC-mørtel, skal du bruge de helt rette blandingsforhold. Det kan virke uoverskueligt at udregne, men heldigvis er der hjælp at hente.

Med Aalborg Portlands cementberegner behøver du kun at indtaste nogle få nødvendige informationer, og så gør den arbejdet for dig. Det er da smart, ikke?

Gå til beregneren her.

Lad os hjælpe dig med projektet

Hos Fog har vi alt, hvad du skal bruge for at vandskure din væg – både den rette cement, vådmørtel, maling og værktøj. Der findes et hav af varianter inden for mørtel, cement og beton, så husk at sætte dig ind i sagerne, inden du påbegynder dit gør det selv-projekt.

Ønsker du værdifuld sparring med en kompetent rådgiver, inden du går i gang med at vandskure din murstensvæg? Så kig forbi vores forretning eller kontakt os på enten 45 87 10 01 eller info@johannesfog.dk.

Er du på udkig efter andre gør det selv-tips eller måske et godt tilbud? Så er du mere end velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev og læse vores seneste aviser og magasiner. God fornøjelse med din vandskuring!

Del indlæg