29. marts 2019 Gør-det-selv Trælast Est. læsetid 3 min.
Del indlæg

Smuk facadebeklædning i træ

En facade beklædt i træ giver dit hus et bemærkelsesværdigt udtryk. Træ kan også bruges til garager, stakitter og hegn. Med Superwood får du træ, der kan holde i flere årtier. Læs med her og lær meget mere om træet og anvendelsen.

Grantræ fra de nordiske skove

Træ fra Superwood kommer fra udvalgte savværker fra Sverige og Norge. Superwood vil bidrage til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra. Hos Superwood er holdningen, at øget anvendelse af træ i byggeriet er en del af løsningen på den globale opvarmning.

Træstammer er forskellige, alt efter om man ser på marven eller lige under barken. Det bedste træ er mellem de to yderområder. Og det er det træ, der bruges til Superwood.

Alle træprofiler bliver ruhøvlet på Superwoods eget savværk med en speciel teknik, der har to formål. For det første får træet en smuk og naturlig overflade, og for det andet gør det, at det er lettere for malingen at hæfte.

Imprægnering, maling og behandling af træet

Superwood har en patenteret imprægneringsteknologi. Modsat traditionel trykimprægnering af træ, der kun imprægnerer på overfladen, er Superwood imprægneret helt ind til kernen. På den måde kan du save, bore og høvle i træet uden risiko for ubeskyttede ender, der er modtagelige for råd og svamp. Det giver også træet en lang levetid på minimum 30 år i dansk klima.

Det er også værd at nævne, at imprægneringen er godkendt af EU og Miljøstyrelsen og er uden tungmetaller og organiske opløsningsmidler. Der bruges kun en hundrededel af træbeskyttelse til gennemimprægneringen i forhold til traditionel trykimprægnering.

Vil du have dit træ malet, foregår det på Superwoods eget maleanlæg med maling i alle regnbuens farver fra Jotun. Du kan også få det transparent, men du skal være opmærksom på, at det kan give naturlige farveforskelle på grund af træet.

De mange anvendelsesmuligheder

Grantræ er perfekt til beklædning, fordi cellestrukturen i træet gør, at grantræ optager mindre fugt end f.eks. fyrretræ. Træet holder også sin oprindelige og naturlige form, og i modsætning til andre slags træ vrider det sig mindre.

Træet kan bruges til facadebeklædning, uanset om du ønsker lodrette eller vandrette linjer.

Men der er også andre anvendelsesmuligheder. Superwood er træ, der kan fås som beklædningsbrædder, lister, stolper, brædder og profiler.

Kig forbi Fog og se udvalget af træ fra Superwood

Drømmer du om at beklæde din facade på huset eller carporten i træ, er du kommet til det rette sted. Hos Fog kan du altid finde et stort udvalg af træ fra Superwood, så du hurtigt kan komme i gang med dit drømmeprojekt.

Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har, så tøv ikke med at kontakte vores rådgivere på tlf. 45 87 10 01 eller på  info@johannesfog.dk. I vores nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på de seneste gør det selv-tips. I vores aviser og magasiner kan du se nyheder, tips og tilbud.

Del indlæg