18. oktober 2018 Gør-det-selv Værktøj & materialer Est. læsetid 5 min.
Del indlæg

Trægulv, der knirker?

Se tjeklisten til vedligeholdelse af dit trægulv

Alle elsker et flot trægulv. De er både smukke og dekorative, og så tilfører de en masse sjæl og varme til boligen. Dog er et af de største ankepunkter, at de med tiden har det med at begynde at knirke. Har du også et knirkende trægulv, som er ved at drive dig til vanvid, så fortvivl ej. Læs med her og få svar på, hvorfor dit trægulv knirker, og hvad du selv kan gøre for at komme problemet til livs.

Derfor knirker dit trægulv

Der kan være flere årsager til, at dit trægulv er begyndt at knirke, men ofte hænger det sammen med det faktum, at træ er et levende materiale, som derfor bevæger sig, udvider sig og trækker sig sammen afhængig af temperaturen og luftfugtigheden i dit hjem.

​Hvis dine gulvbrædder f.eks. har haft et for højt fugtindhold dengang, de blev lagt, kan knirkelyden skyldes, at de nu er begyndt at krympe og trække sig sammen, hvilket forårsager sprækker mellem selve underlaget og gulvet.

Omvendt kan dine gulve også have været for tørre dengang, de blev lagt, hvilket sidenhen har medført, at brædderne er svulmet op og nu støder mod hinanden, hvorved gnidninger og knirkelyde opstår.

En sidste hyppig årsag kan være niveauforskelle på bjælkerne under gulvbrædderne – det skyldes enten, at bjælkerne selv har givet sig, eller unøjagtig opmåling dengang gulvet blev lagt.

Den bedste måde at forebygge et knirkende trægulv er derfor ved at sikre sig, at gulvet bliver lagt korrekt i første omgang – det er dog sjældent noget, man selv har indflydelse på, medmindre man bor i et hus, man selv har opført.

Udbedring af knirkende trægulve

I tilfælde af, det kun er et par enkelte brædder, der knirker, har du mulighed for selv at fikse det. Det er forholdsvis nemt, da det blot kræver en simpel efterskruning.

Her kræver det blot, at du skruer den knirkende gulvplanke fast til den underliggende gulvbjælke med et ekstra søm eller skrue. Hvis du er i tvivl om, hvor de underliggende bjælker ligger placeret, kan du med fordel benytte dig af en elektronisk detektor til at lokalisere dem.

BOSCH MULTIDETEKTOR GMS 120 PROF – kan købes her.

Hvis ikke dit trægulv har en synlig sømrække i forvejen, findes der et hav af andre muligheder til, hvordan du kan få dine gulvplanker sat fast igen uden synlige spor af søm. Du kan f.eks. skrue gulvet fast for derefter at ”proppe” hullet med en såkaldt træprop, som laves af et tilsvarende stykke træ.

Stort udvalg af værktøj

Hos Fog finder du et stort udvalg af beslag og befæstelse, som kan bruges til at fastgøre dit gulv til underlaget og derved udbedre knirkelydene. Er du i tvivl om hvilke materialer, der egner sig bedst i dit tilfælde, er du meget velkommen til at spørge vores kompetente medarbejdere til råds. De står altid klar til at yde en god service og hjælpe dig godt i gang med dit kommende byggeprojekt.

Modtag nyheder og gode tilbud løbende

Vil du gerne være en af de første til at modtage nyheder, tips og gode tilbud på alt inden for vedligeholdelse af trægulve? Så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev, eller holde dig orienteret ved at læse vores aviser og magasiner. Her får du altid gode priser og tips, så du er klædt på til at realisere dit boligprojekt.

Del indlæg