12. oktober 2018 Gør-det-selv Værktøj & materialer Est. læsetid 4 min.
Del indlæg

Opsætning af gipsplader

Det skal du vide om opsætning af gipsplader

Som gør det selv-handyman er det langt fra en umulig opgave at stå for opsætningen af dine gipsplader på egen hånd. Når først du kender den rigtige teknik, så kan du hurtigt få monteret dine gipsplader og få skabt snorlige og glatte vægge og gipspladelofter. Så går du og drømmer om en ny skillevæg i børneværelset eller et nyt walk-in-closet i forlængelse af soveværelset, så læs med her, hvor du får vores bedste tips til opsætning af gipsplader.

Vælg den rigtige type gipsplade

Inden du påbegynder projekt ’opsætning af gipsplader’, er det vigtigt, at du finder de helt rigtige gipsplader, som opfylder dine behov og ønsker. En gipsplade er nemlig ikke bare en gipsplade – der findes en hel del forskellige typer, som hver især har deres egne fordele og egenskaber.

Du kan vælge mellem følgende typer gipsplader:

  • Almindelige gipsplader
  • Vådrumsgipsplader
  • Gulvgips
  • Fibergips
  • Brandgips
  • Vindgips

I de fleste tilfælde avendes de almindelige gipsplader som loft- og vægbeklædning, da disse er egnet til rum med en normal luftfugtighed og rumtemperatur.

Den 1. fase af opsætning af gipsplader – skelettet:

Har du planer om at etablere en ny væg, så er den første (og vigtigste) fase selve opbygningen af skelettet. Her kan du enten vælge at bygge dit skelet af stål eller træ. Der er fordele ved begge materialetyper, så det er op til dig at vælge, hvilken du foretrækker. En stålkonstruktion er lettere og dermed nemmere at arbejde med. Ydermere kan stål ikke brænde. Omvendt mener nogle, at en trækonstruktion er mere robust, da den har en anden form for tyngde end en stålkonstruktion.

Den 2. fase af opsætning af gipsplader - monteringen

Når først skelettet er rejst, er det tid til at montere selve gipspladerne. Det er ofte en god ide at beklæde væggen med to lag gipsplader på hver side, da dette forbedrer lyd-, brand- og stabilitetsforholdene. Monterer du to plader, bør samlingerne ligge forskudt af hinanden, så væggen bliver jævnt stabil.

Vil du gerne sikre dig, at lydforholdene bliver optimale, kan du med fordel også vælge at isolere dine vægge. Gipspladerne har i sig selv lyddæmpende egenskaber, men isolering med mineraluld er altid en god ide, hvis man vil være på den sikre side.

Den 3. fase af opsætning af gipsplader – spartlingen

Afslutningsvis skal du bruge spartelmasse for at lime pladerne sammen og sikre en fuldstændig glat overflade på dine vægge. Her skal du huske at bruge en spartelmasse, som er særligt fremstillet til gipsplader. Som regel er det nødvendigt at påføre et lag spartelmasse over 3 gange. For hver gang skal spartlen tørre og slibes ned, før processen igen kan genoptages.

Her kan du finde alt, du skal bruge til opsætning af gipsplader

Hos Fog har vi alt, du skal bruge for at give dig i kast med din nye vægopsætning – her finder du nemlig alt lige fra gipsplader til isoleringsmateriale og spartelmasse. Skulle du være i tvivl om, hvad du skal erhverve dig i forbindelse med projektet, så står vores medarbejdere altid klar til at hjælpe dig godt fra start med kompetent rådgivning.

Modtag løbende tilbud

Vil du gerne være en af de første til at modtage nyheder, tips og gode tilbud på byggematerialer? Så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev eller holde dig orienteret ved at læse vores aviser og magasiner. Her får du altid gode priser og tips, så du er klædt på til at realisere dit boligprojekt.

Del indlæg