Der er næppe noget andet, som kan give den samme varme og karakter til din bolig som et trægulv. Dog er det yderst vigtigt for dit trægulvs fremtoning, funktionalitet og levetid, at det bliver monteret korrekt i første omgang – overvejer du at lægge nyt trægulv, kan du derfor med fordel læse med her, hvor du får vores absolut bedste tips til lægning af svømmende trægulve.
Et svømmende gulv er ensbetydende med, at den øverste gulvbelægning monteres uden lim, skruer eller anden form for fiksering – gulvet kan derfor bevæge sig frit i forhold til det bærende underlag. I stedet indlægges et elastisk mellemlag mellem selve gulvbelægningen og underlaget, som både virker varmeisolerende og lyd- og støddømmende.
For at sikre at lægningen af dit trægulv forløber problemfri, skal du først forberede det underlag, som gulvet skal monteres på. Da der ikke anvendes lim eller anden fiksering til lægningen af et svømmende trægulv, kan du sagtens lægge trægulvet på det eksisterende gulv eller oven på gulvvarmeplader.
Det er yderst vigtigt, at du sikrer dig, at underlaget er tørt, rent, plant og jævnt, inden at du lægger dit trægulv. Her kan det rette gulvunderlag/mellemlag gøre underværker, da det kan udjævne uligheder og derved sikre, at du får et stabilt underlag. Hos Fog finder du et stort udvalg af underlag, som med sikkerhed kan sikre et pænt og plant gulv og samtidig fungere trinlydsdæmpende.
Inden du påbegynder lægningen af dit trægulv, er det vigtigt, at du tager dig den nødvendige tid til at lade dine træplader tilpasse sig temperaturen i det rum, hvor gulvet skal lægges. Dette opnår du bedst ved at lade plankerne ligge i det pågældende rum i mindst 48 timer inden selve monteringen.
Når du skal lægge dit trægulv, er det vigtigt at huske på, at der skal være en bevægelsesfuge på 8-10 mm hele vejen rundt i rummet. Dette gør man for at sikre, at gulvet har mulighed for at krympe og give sig uden risiko for at sætte sig i spænd. Hvis du vil være sikker på at holde den rette afstand, kan du med fordel benytte dig af kiler.
Kontroller løbende gulvet under lægningen og sørg for, at træbrædder med farvevariationer og knaster fordeles jævnt i rummet for at sikre et harmonisk helhedsindtryk.
Når først samtlige brædder er lagt og låst sammen, fjernes kilerne, og bevægelsesfugen dækkes til med de rette fodlister for at sikre et flot og ensartet resultat.
Går du med drømmen om et nyt lækkert trægulv, så læg vejen forbi vores webshop eller en af vores fysiske butikker. Hos Fog har vi alt du skal bruge til lægning af dit trægulv – lige fra praktiske underlag til flotte trægulve og plankegulve. Vi forhandler alle de populæreste brands såsom Junckers, Pergo og Moland, så du er sikret høj kvalitet for dine penge. Skulle du have nogle spørgsmål, så står vores kompetente personale altid klar til at hjælpe dig – så tøv endelig ikke med at spørge!
Vil du gerne være en af de første til at modtage nyheder og gode tilbud på trægulve og plankegulve? Så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev, eller holde dig orienteret ved at læse vores aviser og magasiner. Her får du altid tips og gode priser, så du er klædt på til at realisere dit boligprojekt.