Saven er uundværlig at have i værktøjskassen, når du skal være klar til dine gør det selv-projekter. Det er altafgørende, at du vælger den rigtige sav, da det har stor indflydelse på, hvor godt et resultat du opnår. Dog kan det være svært at finde rundt i junglen af håndsave på markedet. Mange tror fejlagtigt, at det kun handler om, at savklingen skal have skarpe tænder, men det er langt fra det eneste, der afgør, om en håndsav er god eller ej. En sav skal ikke kun kunne lave et rent og flot snit, men den skal også være behagelig og give dig en god oplevelse.
Når du vælger din næste håndsav, er der flere parametre, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du tage stilling til, hvilket materiale du skal save i, da det ikke er alle save, der kan save i alle typer materialer. Du skal desuden være opmærksom på, at klingen er skarp, men også at saven er stabil, så den saver gnidningsfrit gennem materialet.
Desuden er det også altid en fordel at gå efter en sav, der er langtidsholdbar, og som kan holde til at blive brugt igen og igen gennem flere år. Sidst men ikke mindst er det en fordel, at den sav, du vælger, er komfortabel og har et behageligt håndtag, så du har et godt greb om saven. Tager du højde for disse parametre, så vil du opnå bedre resultater af dine gør det selv-projekter, og samtidig undgår du at overbelaste din krop.
ERGOTM håndsaven kan bruges til at save i mange forskellige materialer. Den har skarpe tænder og et solidt stålmateriale, der sikrer et renere og hurtigere snit. Der er også taget hensyn til, at den skal kunne holde længe og levere et fejlfrit resultat, hver gang du bruger den. Saven er nemlig belagt med en antirust lavfriktionsbelægning, som sikrer, at den ikke ruster, og at dens upåklagelige ydeevne varer ved.
Savens håndtag er designet ud fra ERGOS 11-punkts udviklingsprogram. Det sikrer en effektiv, præcis og behagelige oplevelse. Der er også lagt stor vægt på ergonomien i saven. En dårlig sav kan forsage skader, da det kan have stor påvirkning på alle muskler og led i din arm. Håndtaget er designet i bløde former og komfortable materialer, og saven er stabil med en jævn vægt, som sikrer en god balance, hver gang du saver.
Uanset hvilken sav, du har brug for, finder du den hos Fog. Vi har et stort udvalg af håndsave i en professionel kvalitet, som sikrer dig et godt resultat. Vi ligger stor vægt på at tilbyde en god service. Så er du i tvivl om, hvilken sav du skal vælge, så kan du altid kontakte vores kompetente medarbejdere. Ønsker du at følge med i alle vores nyheder og tilbud på save og andet værktøj, så kan du med fordel holde dig opdateret i vores aviser og magasiner eller skrive dig op til vores nyhedsbrev.