14. december 2017 Boligindretning Est. læsetid min.
Del indlæg

Grydeguide: Bedste gryde til induktion

Mad gør glad. Dét forstår vi hos Fog Bolig & Designhus, og derfor har vi sammensat et bredt sortiment af køkkenudstyr, der ikke går på kompromis med kvaliteten.

Mangler du nye gryder? Eller har du lige udskiftet dit gamle komfur med et nyt induktionskomfur? Så er der hjælp at hente i Fogs grydeguide.

Hvad er vigtigt for dig? Skal du have en gryde med belægning? Skal det være en kasserolle? Hvor stor skal den være? Hvad skal materialet være, og er det til induktionskomfur? Og til sidst hvad skal den koste?

Vi guider dig sikkert frem til en gryde, der passer til dit køkken og dine behov.

Grydeguide: Find ud af, hvilke gryder der er bedst til dit komfur

Læs med her og bliv klogere på, hvilken gryde der er bedst for dig at vælge.

1. Hvor stor skal gryden være?

Grydens størrelse afhænger af, hvor mange du skal lave mad til. Har du en stor familie, eller er der kun dig?

Hvis du kun skal lave mad til et par stykker, fylder en stor gryde unødvendigt meget i din opvaskemaskine!

2. Hvad er dine mad(lavnings)vaner?

Bruger du gryder til at koge æg, kartofler eller ris? Eller laver du af og til sovs, supper eller gryderetter?

De fleste kan komme rigtig langt med to-tre gryder:

1. En 3-4 l gryde til at koge grøntsager, kartofler m.m.
2. En kasserolle til mindre retter, sovs osv.
3. En større gryde til kødsovs eller suppe.

Hvis du er vild med supper, biksemad og simreretter, så kan du med fordel købe en større gryde med låg.

3. Hvilken slags komfur har du?

Det komfur, du har, kan have indflydelse på, hvilke gryder du skal vælge. Har du et … ?

• Gaskomfur
• Elkomfur
• Glaskeramisk komfur
• Induktionskomfur

Hvis du har et gas-, el- eller glaskeramisk komfur, kan du bruge alle typer af gryder. Du kan vælge gryder efter dine behov og efter din smag.

Hvis du har et induktionskomfur, skal du være opmærksom på at vælge gryder, der har en magnetisk bund. Det betyder, at gryder af rent aluminium ikke fungerer på et induktionskomfur.

Ud over at vælge gryder med magnetisk bund skal du også huske på at vælge gryder, der passer i størrelsen til de zoner, der er på dit induktionskomfur.

4. Hvad skal gryden koste?

Når vi taler pris på gryder, falder det hele tilbage på grydens funktionalitet og design.

• Funktionalitet
Skal der være non-stick belægning, som gør, at du ikke behøver bruge så meget fedtstof, og at gryden er rengøringsvenlig? Skal gryden være stor eller lille?

• Design
Går du op i design? Vil du gerne have, at dine gryder skal matche resten af dit køkkenudstyr og dit køkken? Vil du gå efter gryder i stål eller kobber med et eksklusivt look? Eller måske spændende farver, der passer til dit køkken?

Gå efter funktionalitet, kvalitet og design. Og husk på, at det ikke behøver koste det hvide ud af øjnene at få gryder udført i høj kvalitet.

Hvordan tjekker man gryder til induktion?

Hvordan finder du ud af, om en gryde passer til dit induktionskomfur? Her kommer en tjekliste i tre trin:

1) Mål kogezonerne på dit induktionskomfur
Før du køber gryder til dit induktionskomfur, er det vigtigt, at du måler kogezonerne på komfuret op, så du kan finde gryder, der passer præcist i diameter. Tag målene med, når du skal ud og kigge på gryder og pander.

2) Tjek grydebundens diameter
Nogle gange er den magnetiske bund lidt ”mindre” i diameter end resten af gryden. Husk, at det er bundens diameter, der skal passe til kogezonerne på dit komfur.

3) Se efter symbolet for induktion
På emballagen til gryden vil du ofte kunne finde et induktionssymbol. Ellers er det altid godt at spørge forhandleren.

Vi forhandler alle de kendte mærker i Fog Bolig & Designhus, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten i vores produkter. Derfor vil du blandt andet kunne finde disse mærker i vores sortiment:
Morsø
Le Creuset
Eva Solo
Eva Trio
Claus Holm

Tag et kig i vores store udvalg inden for bl.a. gryder og grydesæt og pander i stål, kobber eller støbejern. Vi har noget til enhver smag og ethvert behov.
Køb alt i gryder, pander og grydesæt online på johannesfog.dk
Hos Fog går vi op i at give god service og prisstærke produkter til vores kunder. Har du lige skiftet dit gamle komfur med et nyt induktionskomfur? Så hjælper vi dig godt på vej med at udskifte dine gryder, så de passer til dit nye komfur.

Del indlæg