Skift-til-LED-pærer-og-spar-penge
6. oktober 2022 Belysning Spar på energien Est. læsetid 5 min.
Del indlæg

Skift til LED-pærer og se resultatet på elregningen

Med den rette pære kan du både spare på strømmen, skabe en behagelig belysning og slippe for ofte at skulle skifte pærer.

Gå en tur i gennem dit hus, sommerhus eller lejlighed og tjek om du stadig har nogle gamle glødepærer, halogen eller sparepærer siddende.  Der kan være mange penge at spare, hvis du skifter dem til en LED-version. Først og fremmest bruger LED-pærer op til 80 % mindre energi end traditionelle glødepærer, dvs. der er en stor besparelse ved at skifte pærerne, og du vil hurtigt kunne mærke den økonomiske gevinst på elregningen. Ved at skifte til LED-pærer vil du også opnå et behageligt varmt lys i dit hjem, så snart du tænder for lyset – og det fortsætter i mange år fremover. Sidst men ikke mindst, giver en LED-pære fra Philips op til hele 15.000 timers lys, hvilket svarer til 15 glødepærer. Du behøver dermed ikke længere at skifte pærer så tit.

Kig efter energimærkningen

I 2021 blev den traditionelle energimærkning af elpærer opdateret. Den nye skala går fra A til G og angiver pærens elforbrug, hvor A er det bedste, og G er det dårligste. Vælger du en pære med energimærke A, vil den dermed bruge mindre strøm end en pære mærket G. Nogle af de mest effektive pærer er ifølge den nye skala markeret D, og du bør derfor vælge en pære mærket D eller bedre.

Skift til LED-pærer og spar op til 88 % på dit elforbrug

Sådan beregner du prisen for dit forbrug:

1. Find W (Watt) angivelsen på et produkt du vil kende dit forbrug på.

2. Find KWh – Divider effekt (watt) med 1.000 og gang med benyttelsestiden i timer.

3. Eksempel: 60 W pære: 60 / 1000 = 0,060 kilowatt. Forbrug 1 time = 0,060 kWh. Gang 0,060 kWh med dagspris for 1 kWh el.
Med en kWh pris 3,30 kr. koster det altså ca. 19,8 øre pr. time. Pr. døgn: 24 x 19,8 = 4,75 kr.

4. Eksempel: 7 W pære: 7 / 1000 = 0,007 kilowatt. Forbrug 1 time = 0,007 kWh. Gang 0,007 kWh med dagspris for 1 kWh el.
Med en kWh pris 3,30 kr. koster det altså ca. 2,31 øre pr. time. Pr. døgn: 24 x 2,31 = 0,55 kr.

Du vil altså kunne spare 4,2 kr. pr. døgn ved at skifte en 60 W pære ud med en 7 W pære. Det svarer til over kr. 1500,- på et år.

Hos Fog har vi et stort udvalg af LED-pærer. Se det store udvalg her og kom i gang med at spare på strømmen.

Del indlæg