1. november 2017 Belysning Est. læsetid 10 min.
Del indlæg

LED-pærer vs. glødepærer – hvilken er bedst?

Lysteknologien har været i rivende udvikling de seneste år, og det har resulteret i, at man i dag kan vælge mellem en lang række forskellige muligheder, hvad angår pærer og belysning. Dette kan virke forvirrende for mange forbrugere, da man pludselig skal forholde sig til mange nye begreber.

Hos Fog vil vi gerne prøve at kaste lidt tiltrængt lys over sagen, så du er klædt bedre på til at vælge pærer i fremtiden.

LED-pærer er det nye, bedre alternativ til traditionelle glødepærer

I 2008 besluttede EU, at de gamle glødepærer skulle udfases, da de brugte næsten 5 gange mere strøm end de mest effektive pærer. Det er her de innovative LED-pærer kommer ind i billedet.

LED er en forkortelse af light-emitting diode og skal ikke forveksles med pærer som sparepærer og halogenpærer, selv om de alle sælges med et løfte om strømbesparelse. For mens halogenpærer kun er omkring dobbelt så effektive som de traditionelle glødepærer, så kan en LED-pære være helt op til 10 gange mere effektiv.

LED-pærer er særligt energi-effektive, da det lys, som kommer ud af dem, kun består af de ”dele af lyset”, som menneskets øjne kan opfange. I modsætning til traditionelle glødepærer, hvor det cirka kun er 10 % af lyset, som vores øjne ser. Resten er infrarød varmestråling, som går til spilde.

Fordele ved LED-pærer

Der er mange gode grunde til at vælge LED-pærer. De primære er følgende:

  • De er utroligt energieffektive.
  • De er robuste og har lang levetid.
  • LED-pærer omsætter strømmen til synligt lys – ikke til varme.

Undersøgelser foretaget af organisationen Dansk Energi viser, at hvis du skifter 8 traditionelle glødepærer ud med LED-pærer, så kan du spare op til 1.000 kr. på et år.

LED-pærer: et sikkert valg i dag

Før i tiden har nogle forbrugere haft uheldige oplevelser med lysdioder som LED-pærer, da pærerne dengang havde et grimt lysskær og ikke var tilstrækkeligt energieffektive. Men den tid er ovre nu – i dag kan man få rigtig gode LED-pærer, som med fordel kan erstatte glødepærer. Du får det samme gode lys, som man kender fra lysstofrør, samt de mange andre fordele, som kendetegner LED-pærer.

Stort udvalg af lyskilder

Hos Fog finder du et stort udvalg af energieffektive lyskilder. Med LED-pærer fra kendte kvalitetsmærker som Philips, er du sikret pærer med imponerende lang levetid, som med sikkerhed vil have en positiv effekt på din elregning.

Skulle du have yderligere spørgsmål til valg af lyskilder, så er du meget velkommen til at søge råd hos vores kompetente medarbejdere. De står altid klar med grundig rådgivning og hjælper dig med at skifte dine nuværende pærer ud med en mere energieffektiv belysning.

Modtag løbende nyheder, tilbud og tips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller hold dig orienteret ved at læse vores aviser og magasiner. Her får du altid de bedste nyheder, tilbud og tips, så du er klædt ordentligt på til at realisere dit boligprojekt.

Del indlæg