15. juni 2020 Gør-det-selv Est. læsetid 4 min.
Del indlæg

Videoguide: Lær at støbe dit eget betonlag

Går du med planer om at støbe et nyt betongulv i dit hus, dit cykelskur eller din garage? Det er nemlig en opgave, som du godt selv kan klare. Med de rette værktøjer, materialer og blandinger kan du opnå et flot og langtidsholdbart resultat. I dette indlæg hjælper vi dig godt i gang.

Hvad er et betonlag?

Et betonlag er det nederste bærende, grove lag i et betongulv. Vi anbefaler, at tykkelsen på laget er mellem 8-12 cm.

Stenene, der bruges i blandingen til betonlaget, er ærtesten på 8-16 mm. Det gør, at det kan være lidt svært at gøre laget helt glat i overfladen. Derfor kan du overveje at afslutte betonlaget med et slidlag, som er nemmere at jævne og glitte. På den måde er du sikker på, at et efterfølgende trægulv eller lignende ligger jævnt og godt.

Ønsker du at afslutte betonlaget med et slidlag, skal du huske at holde betonlaget ca. 2-3 cm under det færdige gulvs niveau.

Hvilken cement skal jeg bruge?

Hos Fog har vi alt, det du skal bruge for at støbe dit betonlag. Vi har bl.a. cement, støbemix og de rette værktøjer til opgaven. Vi anbefaler, at du sætter dig ind i de forskellige typer mørtel, cement og beton, inden du går i gang med projektet.

Er du stadig i tvivl om, hvilken type cement du skal bruge? Anvend f.eks. Aalborg Portlands BASIS cement, der har gode egenskaber til et betonlag. Det er en højstyrkecement i klasse 52.5, hvilket betyder, at du sparer op til 35 % cement i forhold til andre cementtyper med lavere styrkeklasse.

Brug altid de rette blandingsforhold

For at opnå den optimale styrke i betonen er det vigtigt, at du bruger de rigtige blandingsforhold. Til at hjælpe dig med at udregne blandingsforholdet til netop dit betonlag, kan du bruge Aalborg Portlands cementberegner.

Når du indtaster målene på dit betonlag, viser beregneren dig det rette blandingsforhold og dit cementforbrug. På den måde ved du, hvor meget cement du skal købe – og hvem vil ikke gerne undgå unødigt spild?

Gå til beregneren her.

Har du brug for hjælp til din betonlagsblanding?

Er du i tvivl om, hvad du skal bruge i forbindelse med projektet, står vores medarbejdere altid klar til at hjælpe dig godt fra start med kompetent vejledning. 

Du kan kontakte vores rådgivere på tlf. 45 87 10 01 eller info@johannesfog.dk eller besøge en af vores fysiske butikker.

Mangler du andre gør det selv-tips, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vil du se nyheder, gode tilbud og andre tips? Så tjek vores nyeste aviser og magasiner. Vi glæder os til at hjælpe dig, med dit betongulv.

Del indlæg