12. april 2019 Gør-det-selv Trælast Est. læsetid 3 min.
Del indlæg

Lækker afslutning med plastlister

Lister af alle slags er med til at give din bolig en lækker afslutning. De kan have flere forskellige formål - både som skjulere af ledninger, til tætning af døre og vinduer og som den sidste finish ved gulv og døre.

Er du i gang med at større byggeprojekt, tænker du måske ikke på lister som det første. Men det er vigtigt, at du gør det som det sidste, for lister er en afgørende del af et veludført arbejde. Det giver et pænt og afrundet udtryk til din bolig.

Mangler du inspiration til, hvilke lister du skal bruge til at give dit hjem en lækker afslutning og finish, så læs med i vores guide her.

Fordele ved lister i plast

Lister kan fås i forskellige materialer, men lister i plast er særligt velegnede til de fleste hjem, fordi de er vedligeholdelsesfrie og rengøringsvenlige. Vælger du lister fra PRIMO, er de også meget fleksible og nemme at montere. Modsat trælister revner eller flækker listerne ikke, når du borer, skruer eller slår stifter i dem. De er desuden nemme at montere.

Du kan vælge mellem et bredt udvalg af lister til alle boligens rum, både vægge, gulv, døre, vinduer, bordplader og meget mere. Plastlister rådner eller misfarves ikke, så de er især velegnede til vådrum.

Lister, der passer til dine behov

Der findes et stort udvalg af lister, og vi gennemgår her et udvalg af dem:

Finishlister og fodlister giver en elegant overgang

Finishlister dækker en lang række af listeformer, som sandlister, hjørnelister, skyggelister og hulkehllister. Fælles for dem er, at de giver en flot afslutning på dit hjem, blandt andet hvis du skal lægge nyt trægulv eller gulvtæppe. De kan både klæbes, skrues eller sømmes fast.

I samme ombæring kan også nævnes fodlister og gerigter, der kan fås både som massive, hule og til at klikke på. De kan bruges til klinker, tæpper, vinyl, træ og lignende.

Få orden i hjemmet med lednings- og kabelskjulere

Du oplever måske, at der er løse ledninger, som ikke er specielt pæne at kigge på. Svaret er en ledningsskjuler, der kan skjule både kabler og ledninger langs gulv, vægge og lofter. Der findes et bredt udvalg, der kan dække præcis dine behov og ikke mindst ledninger. Uanset om du har en enkelt ledning, om du har brug for en fodliste med plads til flere ledninger eller skal skjule rør i forbindelse med et byggeprojekt, så er lister praktiske.

Glaslister til at holde varmen inde

Skal du have renoveret dine trævinduer, er glaslister en effektiv og energirigtig løsning. De slutter tæt til glasset, så vand ikke kan trænge ind. De er vedligeholdelsesfrie, og de hverken suger eller udtørrer på samme måde som glaslister i træ. PRIMO FiberCore kan monteres med et clipsystem, så du slipper for synlige søm og skruer.

Slut af med tætningslister

Vil du undgå utætheder ved døre og vindueskarme, skal du i gang med tætningslisterne. Det har også den fordel, at det kan afspejles i elregningen, når selv små utætheder forsvinder. Tætningslisterne fra PRIMO er selvklæbende, og de er derfor nemme at montere. De smuldrer heller ikke, hvis de har været udsat for frost. Tætningslister kan også bruges til at dæmpe støj og lugt og dæmpe lyden ved eksempelvis skabslåger.

Kig forbi Fog og se udvalget af lister fra PRIMO

Er du i gang med et byggeprojekt, eller har du blot brug for nogle lister til den sidste finish? Så er du kommet til det rette sted. Hos Fog kan du altid finde et stort udvalg af lister fra PRIMO, så du hurtigt kan komme i gang med dine projekter. Uanset om det handler om tætning eller at skjule ledninger.

Er du i tvivl om de forskellige muligheder for lister, og har du spørgsmål til netop dit projekt, så tøv ikke med at kontakte vores rådgivere på tlf. 45 87 10 01 eller på info@johannesfog.dk. 

Husk også, at du altid kan holde dig opdateret i vores nyhedsbrev og i vores aviser og magasiner, hvor du kan se nyheder, tilbud og få de nyeste tips og tricks.

Del indlæg