

Skal du have et nyt tag på din terrasse eller udestue, så du kan bruge det året rundt? Eller skal du blot have din garage overdækket?
Hvis du er på jagt efter det perfekte tag til dit tagprojekt, er du kommet til det rette sted. Her får du vores guide til at vælge det rigtige tag for dig.
Hvis du ikke skal bruge taget til isolering, men blot til overdækning, skal du vælge et trapeztag.
Med trapeztag fra Plastmo kan du vælge mellem tre kvaliteter. Hvis du ønsker et økonomisk tag med lysgennemgang, er EcoLite en god løsning for dig. Det er lavet af homogen PVC, er UV-beskyttet, og det kan fås i klar og blåtonet.
Har du brug for, at taget har ekstra slagstyrke, så det kan klare flere stød? Så kig i stedet efter JumboLite og ProLite. JumboLite kan fås i klar, opal og røgfarvet, mens ProLite kommer i klar og blåtonet.
Skal dit tag kunne holde til ekstra høj slagstyrke, så vælg JärboPro. Det er lavet af polycarbonat og fås i klar og opal.
Når du skal montere dine trapezplader, er det vigtigt, at du læser monteringsanvisningen. Husk desuden, at den side, der vender opad mod trapezpladerne, skal males hvid. På den måde undgår du, at pladerne smelter ved kraftigt sollys. Taget skal desuden hælde mindst tre cm pr. m.
Skal du i stedet have et tag med en vis grad af isolering, skal du vælge et termotag. Når du skal finde det rette termotag, skal du overveje, hvor isolerende taget skal være. Skal det blot isolere, så udestuen kan bruges om sommeren, eller skal det isolere, så vinterstuen kan bruges året rundt?
Termotag fra Plastmo kommer i tre tykkelser: 10, 16 og 32 mm. Fælles for alle tag er, at de minimerer risikoen for kondens. Jo tykkere plader, man vælger, jo mere isoleret bliver udestuen.
Har du en uisoleret udestue med enkeltlagsvinduer, anbefaler vi, at du vælger en TwinLite 10 mm eller ClickLite 16 mm. De hæmmer kondens og giver en smule isolering. De kan også med fordel bruges til drivhuse, og hvis du har brug for vinduer i facader i eksempelvis stald- og entrébygninger. ClickLite er desuden nem at montere med det specielle kliksystem.
Har du en udestue, som du vil bruge det meste af året, er TwinLite 16 mm vores anbefaling. Det virker dog bedst, hvis du har isoleret gulv og vægge med termoruder.
Har du gulv og vægge, der er godt isoleret i din udestue eller vinterhave, kan du bruge den hele året rundt med termoruden TwinLite 32 mm. Den isolerer lige så meget som et lavenergivindue.
Hos Fog kan du altid finde et stort udvalg af trapeztage og termotage fra Plastmo til dit kommende tagprojekt. Har du spørgsmål til materialer, slidstyrke, tykkelse eller noget helt andet, er du altid velkommen til at kontakte vores kompetente rådgivere på 45 87 10 01 eller på info@johannesfog.dk. Har du lyst til holde dig opdateret på de seneste gør det selv-tips, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Alle vores nyheder, tips og gode tilbud kan du finde her i vores aviser og magasiner.