25. maj 2018 Gør-det-selv Est. læsetid 7 min.
Del indlæg

Her er de gode grunde til at vælge 2-lagsbeton

Planlægger du at anlægge en ny terrasse eller indkørsel? Så er betonfliser oftest det foretrukne valg. Det er et stærkt og bærefast materiale, der består af sand, grus, cement og vand. Betonfliser er både en smuk og billig løsning til dine udearealer, og så kræver de ikke meget vedligeholdelse.

Men en betonflise er ikke bare en betonflise. Der er stor forskel på kvaliteten af fliser og belægningssten. Fog forhandler fliser støbt med 2-lagsbeton. Ved støbningen anvendes grov beton i bunden og en fin beton i overfladen. Det er denne kombination, der giver 2-lagsbetonfliser sine unikke kvaliteter, der er værd at kende til.

2-lagsbeton bevarer en tæt overflade

Fliser af 2-lagsbeton produceres af én af landets førende leverandører, IBF. Deres fliser er forbundet med kvalitet og upåklagelig holdbarhed. En af de største fordele ved 2-lagsbeton er den måde, den støbes. Støbningen sikrer en fin og tæt overflade sammenlignet med beton støbt på traditionel vis.

Fliserne får en mere tæt overflade, så du undgår, at der sætter sig snavs og smuds, som kan ødelægge den tætte flade. En fin overflade på terrassen er en garanteret forbedring af det æstetiske udtryk af dine udearealer.

Bring øget værdi ind i dit hjem

Udearealet har stor betydning for, hvordan dit hjem fremstår udefra. Og skal du en dag sælge dit hjem, så har materialevalg også en stor betydning. Belægning med 2-lagsbeton er en investering, der kan betale sig. Så hvad end du mangler en terrasse, en lille plads i solen eller en ny indkørsel, så bringer belægning i 2-lagsbeton øget værdi til din bolig.

AIR brikker og AIR net er med til at opretholde kvaliteten

Fliserne opretholder den gode kvalitet hele vejen fra produktion, til de ligger i din have. Med AIR brikker undgås de grimme ridser i flisens overflade. Både nettet og brikkerne skaber luft mellem fliserne og forhindrer ødelæggende fugt mod at trænge ind. AIR nettet vikles om fliserne og skaber cirkulation, så du minimerer grimme kalkskjolder på dine nye fliser.

IBF betonfliser og belægningssten lever op til kvalitetskravene

Når du køber betonfliser fra IBF, er du garanteret en høj kvalitet. IBF udfører løbende kontrol på deres produkter, så kravene til deres produkter altid overholdes. Derudover er de underlagt Betonvarekontrollen, som tjekker op på produktionen af betonfliserne. IBF kontrollerer, at alle standardernes kvalitetskrav overholdes, og der føres tilsyn med produkternes kvalitet. Du kan derfor også altid føle dig tryg omkring kvaliteten af dine betonfliser:

”Når vi overfor vores kunder anbefaler IBF belægningssten – er den afgørende faktor, at det er et kvalitetsprodukt. Udover at vi kan regne med at leveringstiden overholdes, så får kunden belægningssten med 2-lagsbeton. Overfladen er ekstra fin og modstandsdygtig, hvilket betyder meget for vores kunder – når vi snakker vedligeholdelse. Det er også en ekstra god ting, at fliserne leveres med AIRnet og -brikker. Fliserne har fået luft – og er dermed et flottere produkt at lægge, da der er mindre risiko for kalkudfældninger.”

Brian Hansen, Tisvilde Anlægsgartneri A/S 

Køb betonfliser hos Fog

Hos Fog finder du de populære firkantede grå betonfliser. De kvadratiske fliser fås blandt andet i størrelserne 30×30 cm, 40×40 cm og 50×50 cm. Men de findes i flere forskellige former og størrelser og kan kombineres på unikke måder med andre former for belægningssten, eksempelvis små betonbrosten.

Betonfliser behøver ikke være kedelige! Der er mange muligheder for, hvordan fliserne kan anvendes. Med det store og varierende udvalg er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan skabe smukke og innovative arkitektoniske løsninger til dit hjem. Hos Fog deler vi gerne ud af vores knowhow omkring belægning. Spørg i din lokale Fog.

Del indlæg