26. april 2018 Gør-det-selv Est. læsetid 6 min.
Del indlæg

Guide: Sådan reparerer du selv din betontrappe

Er mange års slid begyndt at vise sig på betontrappen, så det er tid til en reparation af trappen? Så kan du helt selv give din trappe nyt liv med OutdoorRepair reparations- og flydemørtel fra Weber. Det er en grå cementbaseret mørtel, som er perfekt til formålet.

Vi har lavet en udførlig 10 steps guide til, hvordan du selv kan reparere din betontrappe, så du opnår det bedste resultat. Inden du går i gang med projektet, skal du altid huske støvmaske og beskyttelsesbriller. På den måde undgår du gener, når du udfører reparationerne.

Klargøring til reparation med OutdoorRepair

  1. Rengøring: Først skal gammel cementlim og maling fjernes med en fræsemaskine. Efterfølgende skal du rengøre trappen for snavs og støv med en kost.
  2. Blanding: OutdoorRepair blandes med vand. Du kan blot blande det med en mureske, hvis du ikke har en blandestav. Det er vigtigt at massen røres i 5 minutter, til den har en fast og jævn struktur. Lad derefter mørtlen stå og hvile i minimum 10 minutter. Det er en god idé at blande en mindre portion, som du kan bruge til at reparere de mindre huller i betonen.
  3. Konsistens: Når den har fået lov til at hvile, røres massen endnu engang rundt inden påføring. Den må gerne have en bastant konsistens, da det gør det nemmere for dig at arbejde med.
  4. Fugt: Fugt reparationsområdet ved at spraye det med vand. Arbejdet kan derefter begynde, så snart vandet er absorberet i konstruktionen.

Udførelse af behandlingen

  1. Vedhæftning: På hullerne påføres OutdoorRepair med en børste, så den kan fæstne sig på overfladen af trappen.
  2. Udfyldning af huller: Brug derefter en mureske eller spartel til at påføre massen i hullerne. Der fyldes maksimalt 5 centimeter mørtel i hullet. Det er vigtigt, at massen har en smidig konsistens. Opdager du, at konsistensen er forkert, så kan du altid blande lidt ekstra vand i. Giv massen god tid til at hærde, inden du fortsætter arbejdet.
  3. Påføring af mørtlen: Påfør mørtlen i en tykkelse på 3 til 20 millimeter og lad den derefter tørre i 10 til 30 minutter. Tørretiden er påvirket af flere forhold, herunder vejret og tykkelsen af den påførte mørtel.
  4. Finpuds strukturen: Forsegl overfladen med et rivebræt af skumgummi eller en forseglingsspartel. Du kan desuden forme overfladestrukturen på trappen med en kost eller en malerpensel.

Efterbehandling af betontrappen

  1. Efterbehandling med vand: Husk også at efterbehandle trappen. Det nedsætter risikoen for, at der opstår revner og sprækker i mørtlen, og den får en både stærk og holdbar overflade. Fugt det reparerede område 2 til 3 timer efter behandlingen. Fugt derefter overfladen mindst en gang dagligt i 2 til 5 dage. Du kan yderligere gøre efterbehandlingen mere effektiv ved at beskytte dine reparationer med plastfolie.
  2. Maling: Har du slutteligt lyst til at give trappen et ekstra pift, så kan den tørrede overflade males med betonmaling.

Køb OutdoorRepair hos Fog

Webers produkter forhandles hos Fog. OutdoorRepair fås både i 5 og 15 kilos poser, og kan både anvendes indendørs og udendørs til støbte gulve og vægge. Hos Fog får du altid kompetent rådgivning til de byggeprojekter, du står overfor – også i forbindelse med reparation af betontrapper.

Vi vejleder dig gerne og deler ud af vores viden omkring valg af materialer og udførelse af byggeopgaver. Har du spørgsmål vedrørende den opgave du skal i gang med, så kan du stille Fog dit spørgsmål her.

Del indlæg